Energirammeberegning

Hvad er en energirammeberegning?

En energirammeberegning bruges til at vise, om en ny bygning eller ombygning overholder bygningsreglementets krav til energibehovet.

I beregningen vurderes bygningens energiforbrug, hvor alt fra konstruktioner til tekniske installationer bliver inkluderet. Når der ansøges om byggetilladelse til en ny bygning, skal der vedlægges en energirammeberegning sammen med tegningerne.

Kommunen kræver en energirammeberegning ved ansøgning om byggetilladelse. Dit Tegneprojekt hjælper dig med at udarbejde energirammeberegninger for nye enfamiliehuse eller beregninger til energioptimering af eksisterende byggerier.

Ved nybyggeri skal der ved færdigmelding laves en energimærkning, som er baseret på beregningerne fra energirammen

Følgende oplysninger skal fremsendes til energirammeberegning

  • Bygningstegninger (planer, facader og snittegning med konstruktionsbeskrivelse)
  • Vindues- og dørtyper med u-værdier
  • Opvarmningskilde som fjernvarme med eller uden veksler
  • Oplysninger om ventilationsanlæg eller om der benyttes naturlig ventilation
  • Evt. andre energitiltag som solceller eller varmepumpe

Varmetabsberegning

Konstruktionernes varmetab beregnes sammen med energibehovet for tekniske installationer

Ønsker du at opføre en tilbygning skal der sammen med det øvrige tegningsmateriale indsendes en varmetabsberegning, der viser bygningens varmeøkonomi. Den giver et overblik over u-værdier og varmetabet igennem ydre konstruktioner samt døre og vinduer.